Italien er sammen med Frankrig verdens største vinproducerende land og Italien har tilmed verdens største export af vin.
I Abruzzo findes der 210 vinproducenter, som producerer ca. 3,5 millioner hektoliter årligt. Heraf er 1,2 millioner hektoliter DOC-klassificerede vine, 300.000 hektoliter er IGT-klassificerede vine, og de resterende vine er Vino da Tavola. Oplysningerne er fra Regione Abruzzo (arssa.abruzzo.gov.it), oktober 2.014.
FRA KVANTITET TIL KVALITET
Vindyrkning i Italien var indtil 1.980'erne på niveau med andet landbrug og vin var en selvfølgelig drik ved middagsbordet, hvorfor der ikke var nævneværdig fokus på dens kvalitet. Men yngre generationer, begyndte at udvælge de bedste jordlodder til vindyrkning samt indføre systematisk opbinding af vin for netop at højne kvalitenten.
EU yder i dag et tilskud pr. hektar vinmark, der omdannes til rækker af vinstokke i stedet for den tidligere meget udbredte baldakin-opbinding, som udgjorde et "tag". Ved baldakin-opbinding kan vinrankerne brede sig mere og udbyttet bliver derved større.
Når vinstokkene er fritstående giver det et lavere udbytte, men højere kvalitet fra hver enkelt vinstok og netop denne interessen for kvalitet samt EU's tilskud har båret frugt, så Abruzzo i dag producerer mange kvalitetsvine.
ITALIENS VINKLASIFICERING
Italien har sin egen vinklassificering i EU under katagorierne bordvin og kvalitetsvin.
Bordvinklassificeringen dækker:
| - |
VdT (Vino da Tavola), som er hverdagsvin uden officiel kontrol |
| - |
IGT (Indicazion Geografica Tipica), der garanterer at vinen er fra de på etiketten definerede områder |
| - |
IGP ( Indicazione Geografica Protetta), hvor blot én fase af produktionsprocessen skal finde sted i det på etiketten definerede område |
Kvalitetsklassificeringen dækker:
| - |
DOP (Denominazione d’Origine Protetta) er en beskyttelse af de regionale kvalitetsprodukter, således at deres produktionsform og kendetegn bevares og beskyttes mod kopiering |
| - |
DOC (Denominazione di Origine Controllata) kom til i 1.963 og opfylder bestemte krav til druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte |
| - |
DOCG (Denominazione di Origine Controllata e Garantia) er også fra 1.963 og garant for repræsentation af Italiens bedste vine. I 1.992 strammedes DOCG-klassificeringen til kun 11 vine, men den er idag udviddet til omkring 30 vine. DOCG-klassificeringen har været repræsenteret af regionen Abruzzo siden 2.003 med rødvinen "Montepulciano d'Abruzzo Colline Teramane", som er fra provinsen Teramo. |
Flere af Italiens rigtig gode vine er ikke klassificeret, fordi vinbønderne mener, at deres egne metoder og blandinger af druer, vil blive ødelagt, hvis de underlægges f.eks DOC-regelsættet med sammensætning af bestemte typer druer og vinlagring mm. Og mange af de ikke-klasificerede vine er ofte yderst velsmagende og bestemt en smagsprøve værd.
Derudover findes en del andre betegnelser:
| - |
VQPRD (Vino de Qualità prodotto in regione determinata), der også sikrer at vinen er produceret i de på etiketten nævnte områder. DOC- og DOCG-vine må benytte denne betegnelse |
| - |
VSQPRD (Vino Spumante di Qualità Prodotto in Regione Determinata) er mousserende vin. VSAQPRD (Vino Spumante Aromatico di Qualità Prodotto in Regione Determinata) er også mousserende vin, men produceret af aromatiske druer som f.eks. Malvasia, Muscat o.lign. |
| - |
VFQPRD (Vino frizzante di Qualità Prodotto in Regione Determinata), som på italiensk kaldes frizzante eller vivace og er en let mousserende vin |
| - |
VLQPRD (Vino liquoroso di Qualità Prodotto in Regione Determinata) er dessertvin på 15 - 22% |
"BOBLERNES" FORSKELLIGE TØRHEDSGRADER
Mousserende hvidvin fremstilles i forskellige tørhedsgrader og for det meste kan man aflæses denne på etiketten. "Brut" betyder tør, "Sec" mindre tør og "Demi Sec" er endnu sødere. Men ingen af dem er decideret søde. Sødme/-tørhedsgraden afhænger af sukkerindhold pr. liter. "Brut nature", "Brut zero", "Non dosage" er ikke tilsat sukker.
"Extra brut" tilsættes 0 - 6 gr. pr. liter, "Brut" tilsættes 6 - 15 gr.,
"Extra dry" eller "Tres sce" tilsættes 12 - 20 gr., "Sec" tilsættes 17 - 35 gr., "
Demi Sec" 33 - 50 gr. og endelig "
Doux", som tilsættes mere end 50 gr. pr. liter.
KOOPERATIVER ELLER VINGÅRDE
I regionen Abruzzo produceres mange vine i kooperativer, hvor medlemmer bidrager med deres høst til fælles vinproduktion. Det største kooperativ i Abruzzo hedder Citra og er beliggende i Ortona.
Men i Abruzzo er der også mange selvstændige vingårde, som producerer egne vine af egne druer. Ofte har disse vingårde en lang historie som familiedrevet virksomhed og de udviser stor stolthed og ydmyghed overfor deres produktion af vin. Bell’Abruzzo har valgt kun at handle med lokale vingårde, der producerer vine af egne druer under eget navn, og det er fra de vingårde vi henter vin i Abruzzo et par gange om året.
DRUER OG TYPER AF VINE
I Abruzzo dyrkes mange forskellige druer, både røde og hvide. Montepulciano d'Abruzzo er regionens altdominerende rødvinsdrue, som til tider tilsættes op til 10% Sangiovese.
Trebbiano d'Abruzzo er den mest udbredte hvidvinsdrue. Dertil kommer flere hvidvinsdruer, som er mindre kendte, men ikke mindre gode, nemlig Malvasia, Passerina og Pecorino.
Herunder gennemgåes de primære druer, der indgår i Bell'Abruzzo vine.
MONTEPULCIANO D'ABRUZZO
Rødvin fra regionen Abruzzo med påskriften "Montepulciano d'Abruzzo", henviser til druen og skal ikke forveksles med "Vino Nobile di Montepulciano", som er vin produceret i middelalder- og renæssancebyen Montepulciano i Toscana. Toscanavinen produceres af Sangiovese-druer eventuelt tilsat Canaiolo Nero-druer. Hvorfor denne forvirring er opstået og hvordan den er opstået, gisnes der om. Et af buddene lyder at
uldhandlere fra Toscana for flere hundrede år siden var i Abruzzo for at købe uld. På deres ophold har de måske smagt på den lokale vin og ment at den smagte som vinen i byen Montepulciano. Det kan have efterladt navnet Montepulciano i Abruzzo til navngivning af regionens rødvinsdrue.
De fleste rødvine fra Abruzzo består af 100% Montepulciano d’Abruzzo-druer, men med tilladelse til at tilsætte op til 10% Sangiovese-druer. Hver vin har selvfølgelig sine egenskaber, men overordnet kendetegnes Montepulciano d’Abruzzo-vine for en intens rubinrød farve med små lilla nuancer, der med alderen tenderer granatrød. Vinene har en bouquet af røde frugter og krydderier og er intens. Smagen er fyldig, tør, harmonisk og med afbalanceret tanninindhold.
TREBBIANO D'ABRUZZO
Druen Trebbiano d'Abruzzo er den domminerende hvidvinsdrue i Abruzzo og går lokalt under kælenavnet "Bombino Bianco", som kan oversættes til "den lille hvide bombe". Trebbiano d'Abruzzo-druen blandes ofte med Malvasia-druen og bruges desuden også til at producere hvidvinseddiken mosto cotto, der minder om Balsamico i fremstilling og smag, men ikke må bære betegnelsen, som er områdebeskyttet (IGT) fra en retsag i 2.009.
Dyrkning af druen Trebbiano i Mellemitalien har en lang historik, idet hstorikeren Plinius beskrev en "Vinum trebulanum", som druen dengang hed på latin i netop det centrale Italien. "Trebula" betød hytte eller gård og navnet menes opstået ved, at mange små hvidvinsproducenters gårde lå spredt rundt i landskabet.
Trebbiano-druen har mange kaldenavne afhængig af hvilken af Abruzzos fire provinser, man befinder sig i. Den kaldes "Trebbiano campolese o camplese" (markernes Trebbiano) i Teramo og L'Aquila," Trebbiano scenciato" (forsker-Trebbiano'en) i Chieti og "Trebbiano dorato" (den gyldne Trebbiano) i Pescara.
Karakteriske træk for Trebbiano d'Abruzzo-vine er en strågul farve, en intens og delikat bouquet, mens smagen er tør og fløjlsagtig med en behagelig eftersmag af mandel. Trebbiano d'Abruzzo-vine skal indeholde mindst 85% Trebbiano-druer.
PECORINO
I Abruzzo finder man også den hidtil oversete hvidvinsdrue, Pecorino, som tilhører Trebbiano-familien. Druen deler navn med den velkendte gedeost og formodes opkaldt efter osten. Fårehyrderne har sandsynligvis færdedes i de områder, hvor druen blev dyrket og anvent betegnelsen Pecorino om druen pga. af "alle fårene".
Pecorino-druen dyrkes primært i Abruzzo, men findes også i Le Marche. Vinene er karakteriske ved en halmgul farve og det er syrerige vine med frugtagtige aromaer som f.eks. grønne æbler, pærer og stenfrugt. Smagen er fyldig, frugtagtig med en let bitter eftersmag af mandler.
Sandsynligvis har Pecorino-druen været dyrket over hele det centrale Italien tilbage til det tidlige 1.800-tal. Efter 2. Verdenskrig havde druen svære kår, idet den blev betragtet som "besværlig at dyrke" bla. pga. et lavt udbytte i forhold til andre hvidvinsdruer. Den blev derfor udfaset eller overset for at gøre plads til sorter som f.eks. den mere produktive Trebbiano-drue.
I 1.960'erne blev Pecorino-druen genopdaget i delvis vild og ringe tilstand hist og pist på forladte vinmarker.
PASSERINA
Endnu en hvidvinsdrue er Passerina-druen, som også tilhører Trebbiano-familien og er en særlig klon heraf, hvor der må tilsættes op til 10% lokale, ikke-aromatiske, grønne druer.
Passerina-druen er en gammel grøn druesort fra Le Marche og Abruzzo og den er kendt for sit store udbytte modsat Pecorino-druen. Som man kender det, har kvantitet ikke altid samhørighed med kvalitet. Derfor har Passerina-druen ry for kun at være af høj kvalitet, såfremt producenten formår at begrænse udbyttet og netop hvor udbyttet er begænset, er der tale om rigtig gode og flotte, frugtrige hvidvine med toner af æble og pære, samt en krydret og let bitter eftersmag.
Passerina-druen har oftest en intens halmgul farve og anvendes også til mousserende vine, hvor den blandes med andre druer i op til 15%. Druen er ikke særlig kendt udenfor Le Marche og Abruzzo.
MALVASIA
Hvidvinsdruen Malvasia menes at stamme fra Grækenland og i dag dyrkes den over det meste af Italien uden dog at være en udbredt eller meget kendt drue. Druerne anvendes ofte til atat berige hvidvinenes smag samt til dessertvine og især i Toscana, hvor Malvasia bruges i dessertvinen Vin Santo.
Malvasia-druer blev tidligere anvendt i Chianti-blandinger, men har siden 2.005 været forbudt i Chianti Classico DOCG ligesom Trebbiano-druen, som man også anvendte i blandingen. De to hvidvinsdruers funktion var at bløde Sangiovese-druens tanniner og tilføre en frisk frugtsmag. Malvasia-druen kendetegnes ofte ved smag af fersken og abrikos.
CERASUOLO
Derudover produceres der i Abruzzo en "Cerasuolo d'Abruzzo", som kan sammenlignes med en rødvinsagtig rosévin. Det er dog vigtigt, at nævne at vinen skal katagoriseres under rødvin og ikke rosévin, da Cerasuolo fremstilles af Montepulciano d’Abruzzo-druer og gennemgår en gæringsteknik svarende til den teknik rødvinsdruen Montepulciano d’Abruzzo gennemgår. Dog adskiller processen for Cerasuolo-vine sig fra processen som rødvine gennemgår, ved at der ikke er kontakt mellem drue og skind under udblødningen. Teknikken kaldes "vinificate in bianco". Cerasuolo-vinen kendes desuden fra Lazio og provinsen Ragusa på Sicilien.
Cerasuolo d'Abruzzo-vine er kendetegnende ved den rødlige farve og vinen kaldes lokalt "cirasce", som er dialekt og betyder kirsebær, hvorfra ogsa navnet Cerasuolo er opstået.
Bouqueten er behagelig, let, frugtagtig, fin og intens. Smagen er tør og blød med antydning af mandel og frugter, herunder især kirsebær, æbler, pærer, blommer og ferskner. |
|
