Man har dyrket oliven siden år 3.000 f.Kr. og der findes ca. 800 milioner oliventræer i verden, hvoraf 93% vokser i Middelhavsområdet. Italien er verdens andenstørste producent og olivenregionerne er primært beliggende i den sydlige del af landet, heriblandt regionen Abruzzo.
I Abruzzo har man fremstillet olivenolie siden 500-tallet f.Kr. og arealet i dag strækker sig over 47.000 hektar land med ni millioner oliventræer.
Italien har over 140 forskellige typer oliven og hver type oliven defineres efter form, frugtkød, sten, farve, olieindhold mm. Til produktion af olivenolie vælges oliven med meget olieindhold.
OLIVENTRÆET
Når oliventræet er omkring otte år gammelt bærer det frugt og 25 år gammelt producerer det maksimal frugt. Oliventræet har en imponerende styrke, der bla. kan overleve mange generationer og blive op til 1.000 år gammelt. Træets styrke kendetegner sig også ved, at det efter en frostrig vinter, kan klippes ned og derefter vil begynde at skyde igen året efter.
Træet bliver ca. seks meter højt og de første 8 - 10 år er stammen grågrøn og glat, men med tiden skifter den til mørk grå og knudret.
Olievenfrugten er først grøn, herefter skifter den farve til gulgrøn og bliver til sidst sort. Netop ved farveskift til gulgrøn er olivenfrugten velegnet til høst, idet den bliver mere smagindholdig.
NÅR OLIVEN BLIVER TIL OLIVENOLIE
En ekstra jomfruolivenolie (Olio Extravergine di Oliva) skal presses af én gang og det foregår ved presning af frugtkødet alene. Frugtkødet bearbejdes på en nænsom måde, så aroma og smag ikke påvirkes og det er netop formålet med ekstra jomfruolivenolie – at bevare olivenfrugtens egenskaber så oprindelige som muligt. Ekstra jomfruolivenolier gennemgår en vegetabilsk presning, hvorimod almindelige olivenolier gennemgår en kemisk opvarmning.
Ekstra jomfruolivenolie må vaskes, dekanteres, centrifugeres og evt. filtreres.
En ekstra jomfruolivenolie skal være perfekt i udseende, aroma og smag og den skal have en surhedsgrad umder 0,8% oliesyre for at opnå betegnelsen. Jo lavere surhedsgrad olivenolien har, desto højere kvalitet. Smagen bestemmes af geografi, klima, jordbundsforhold og olivensort samt hvor modne olivenfrugterne er ved høst og hvilken forarbejdning de gennemgår. Syditalienske olivenolier katakteriseres bla. ved en kraftig og frugtagtig smag. Farven på olivenolie varierer lokalt, men også geografisk, og typisk har olivenolierne fra Syditalien en mørkgylden eller grønlig farve. Bell’Abruzzo's olivenoliererer er alle ekstra jomfruolivenolie.
Olivenolie har stor anseelse i regionen Abruzzo og de fleste olier er ekstra jomfruolivenolie. Man har altid været meget omhyggelig med regelsættet for både høst og presning af oliven. Abruzzo var således den første region, hvis olivenolier opnåede klassifikationen DOP i Italien. DOP er en kvalitetsmærkning af klima- og miljøegenskaber samt produktionsmetoder.
Mange olivenolier bærer påskriften "100% italiensk", der via et EU-direktiv fra 2.003 sikrer, at olivenolierne består af italienske oliven, og at olivenolien er produceret i Italien. Alle Bell’Abruzzo's olivenolier er 100% italienske.
I flg Flos, som er en verdensomspændende guide til olivenolie, bør ufiltreret olivenolie anvendes inden 2 - 3 måneder også selv om lovgivningen anbefaler optil 18 måneder for både ufiltreret og filtreret olie. Den ufiltrerede olivenolie anbefaler de ydermere at anvende på stedet, da rejsen ikke gør godt for olien. Men disse råd er for feinschmeckere og man kan trygt læne sig op ad lovgivningen og stadig nyde en ufiltreret olivenolie flere måneder efter den er købt.
OG SÅ SKAL OLIVENOLIEN TIL DANMARK
Vi henter selv olivenolien hos producenten i Abruzzo og kører den til lagret i Danmark, hvorfra vi sælger den via denne hjemmeside. Det er herligt at møde producenten, stolt af sin nyfremstillede olivenolie og når vi har kørt flaskerne de 2.000 km. til Danmark, er vi næsten lige så stolte og føler at vi udgør en ganske lille del af produktionen.
SMAGNING AF OLIVENOLIE
Når man skal smage på en olivenolie, er der flere faktorer, der gør sig gældende; først synsindtryk dvs. om olien er klar eller uklar og derefter farven på olien; grøn, gul eller orangeagtig.
Inden man smager på olivenolien, hælder man en anelse op i et lille glas, som man opvarmer med hænderne. På den måde får man fuldt udbytte af oliens smag og aroma. Når man dufter til olien, gøres det i korte og intense indsnusninger, gerne af flere gange. Bedømmelsen går selvfølgelig på duften og dennes intensitet.
Sluttelig smagsprøven, hvor olivenolien er håndvarmet i glasset. Her tager man lidt luft ind gennem munden samtidig med en lille mundfuld olie. Først langsomt, så mere kraftfuldt, så olien fordamper i mundhulen.
Man bevæger tungen mod ganen og suger vinen ind langs gummerne for optimal smagsoplevelse. Sluttelig når olien når til bagest i munden, smager man bitterheden.
For professionelle smagsdommere er der selvfølgelig flere restriktioner, hvor olivenolien bla. ikke
må synkes, men skal spyttes ud og rygning er forbudt en halv time inden. Men er man blot interesseret i olivenolie, kan man sagtens danne sig et godt indtryk af olivenolie ved at bruge ovennævnte metode. |
|
